Vælg den rigtige isolering

Lad os stå for din næste opgave. Her kan du få et indblik i, hvad vi kan hjælpe dig med på dette område.

En god investering

Efterisolering af dit hus er ofte en investering, der hurtigt tjener sig hjem. Hvis din bolig ikke er optimalt isoleret, sætter det sit tydelige præg på varmeregningen, og ved at efterisolere bliver husets energiforbrug straks mindre, hvilket giver en mærkbar økonomisk besparelse.

Samtidig vil du mærke, at indeklimaet i din bolig bliver mere behageligt. Det er nemmere at opretholde en stabil temperatur i alle rum hele året rundt, og problemer med træk minimeres, fordi der ikke længere er kuldebroer.

Hvordan vælger du den rigtige efterisolering?

Det kan være svært selv at vurdere, hvilken form for efterisolering, der giver størst værdi og komfort. Derfor er det en god idé at søge vejledning hos en fagprofessionel.

Vi har mange års erfaring og kan hjælpe med at finde den optimale løsning – uanset om det er dit hus, sommerhus, kontorer eller erhvervslokaler, der trænger til efterisolering.

Hos Søften Tagrenovering isolerer vi både med glasuld og papirgranulat, som begge hovedsageligt består af genbrugsmateriale og er yderst miljøvenlige løsninger. I mange tilfælde vil isolering med granulat være nemmest, billigt og bedst, men valget af materiale afhænger både af forholdene og dine ønsker.

Vores veluddannede isolatørers store erfaring sikrer en god arbejdsproces, der giver mindst muligt besvær og et optimalt resultat.

Har din bolig behov for efterisolering?

Du kan selv lave et indledende tjek af din boligs isolering. Mærk efter på væggene – kolde punkter er tegn på mangelfuld isolering. Alternativt tilbyder vi gerne at lave et isoleringstjek i dit hjem, så du er på den sikre side.

På loftet kan du måle tykkelsen på den eksisterende isolering ved at stikke en tommestok ned langs et af spærene. Ifølge BR15 skal isoleringen efter renovering være 350 mm. I ældre huse er der typisk 50-200 mm isolering og ofte er det blevet gammelt, trykket eller ligger hulter til bulter, hvilket forringer isoleringsværdien.

Du kan også overveje, hvilke behov der er for gangbroer og opbevaring på loftet. I forbindelse med efterisoleringen kan vi eksempelvis gøre gangbroen bredere og etablere hylder.

Husk, at selv om loftet er uudnyttet, er der krav om, at det skal være muligt at komme fra den ene ende til den anden.

Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon +45 70 20 07 73 eller send en mail til kontakt@altitag.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.