Vælg den rigtige isolering

En god investering

Efterisolering af dit hus er ofte en investering, der hurtigt tjener sig hjem. Hvis din bolig ikke er optimalt isoleret, sætter det sit tydelige præg på varmeregningen, og ved at efterisolere bliver husets energiforbrug straks mindre, hvilket giver en mærkbar økonomisk besparelse.

Samtidig vil du mærke, at indeklimaet i din bolig bliver mere behageligt. Det er nemmere at opretholde en stabil temperatur i alle rum hele året rundt, og problemer med træk minimeres, fordi der ikke længere er kuldebroer.

Hvordan vælger du den rigtige efterisolering?

Det kan være svært selv at vurdere, hvilken form for efterisolering, der giver størst værdi og komfort. Derfor er det en god idé at søge vejledning hos en fagprofessionel.

Vi har mange års erfaring og kan hjælpe med at finde den optimale løsning – uanset om det er dit hus, sommerhus, kontorer eller erhvervslokaler, der trænger til efterisolering.

Hos Søften Tagrenovering isolerer vi både med glasuld og papirgranulat, som begge hovedsageligt består af genbrugsmateriale og er yderst miljøvenlige løsninger. I mange tilfælde vil isolering med granulat være nemmest, billigt og bedst, men valget af materiale afhænger både af forholdene og dine ønsker.

Vores veluddannede isolatørers store erfaring sikrer en god arbejdsproces, der giver mindst muligt besvær og et optimalt resultat.

Har din bolig behov for efterisolering?

Du kan selv lave et indledende tjek af din boligs isolering. Mærk efter på væggene – kolde punkter er tegn på mangelfuld isolering. Alternativt tilbyder vi gerne at lave et isoleringstjek i dit hjem, så du er på den sikre side.

På loftet kan du måle tykkelsen på den eksisterende isolering ved at stikke en tommestok ned langs et af spærene. Ifølge BR15 skal isoleringen efter renovering være 350 mm. I ældre huse er der typisk 50-200 mm isolering og ofte er det blevet gammelt, trykket eller ligger hulter til bulter, hvilket forringer isoleringsværdien.

Du kan også overveje, hvilke behov der er for gangbroer og opbevaring på loftet. I forbindelse med efterisoleringen kan vi eksempelvis gøre gangbroen bredere og etablere hylder.

Husk, at selv om loftet er uudnyttet, er der krav om, at det skal være muligt at komme fra den ene ende til den anden.

Hvordan foregår en efterisolering?

Hos Søften Tagrenovering begynder vi med at gennemgå bygningens loftsrum og mure for at afdække, hvor, hvordan og hvor meget isolering, der er behov for.

Hulmursisolering

Ved hulmursisolering bores der huller i fugerne, hvorefter granulat indblæses i de luftfyldte rum ved hjælp af en isoleringsmaskine. Vores dygtige isolatører kvalitetstjekker resultatet for at sikre, at de tomme rum er helt fyldt op, og isoleringen er jævnt fordelt.

Endelige fuges hullerne til igen, og indgrebet dækkes så usynligt som muligt.

Loftsisolering

Når vi gennemgår loftets isolering, vurderer vi, hvilke steder der ikke er isoleret optimalt, om der er kuldebroer, og hvilke behov der er for vindstop og gangbroer. Derefter indblæses isoleringsmaterialet gennem en slange, som er tilkoblet en isoleringsmaskine. Vores isolatører kontrollerer, at isoleringen er jævnt fordelt og sørger desuden for opsætning af ventilationsplader/vindstop, så der er den rette ventilation på loftet.

Fordele ved efterisolering med granulat

Det kræver en fagmand at efterisolere med granulat. Til gengæld giver det flere klare fordele:

  • Granulat kan indblæses oven på den eksisterende isolering. Dermed udnyttes den isoleringsværdi, der er i forvejen.
  • Kuldebroer forhindres, fordi granulat isolerer tættere end isolering i plader/batts.
  • Den tætte isolering betyder, at husets energiforbrug reduceres markant.
  • Papirgranulat er en yderst miljøvenlig løsning, som består af 90 % genbrug.
  • Er loftet uudnyttet, kan isoleringen indblæses direkte på loftsgulvet.
  • Glasuld er lavet af 100 % genbrugsglas

Kontakt Søften Tagrenovering ApS for mere info

Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 07 73, hvis du vil have en vurdering af behovet for efterisolering i din bolig eller et uforpligtende tilbud. Vi dækker hele Danmark og ingen opgave er for lille eller for stor.

Sådan foregår efterisolering